Back to top

RAB – Registret Alternativ Behandler

Registreret alternativ behandler (RAB) er en titel for alternative behandlere som opfylder bestemte krav. Den blev indført den 1. juni 2004. RAB-ordningen er en branche-administreret registreringsordning, som skal styrke danskernes sikkerhed ved brug af alternativ behandling.

 

Læs mere om hvilke fordele en RAB-behandler giver dig her

 

REGISTRERET ALTERNATIV BEHANDLER(e)

Pia E. Nielsen og Dennis Pedersen er RAB-godkendt. Det betyder, at de er Registreret Alternativ Behandler(e).

 

RAB er en beskyttet titel, som kun må benyttes af behandlere, der lever op til de krav, der er i lovgivningen. De krav tæller blandt andet uddannelse, etik og god klinisk praksis. RAB blev til en realitet, da Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet indgik et samarbejde. Loven trådte i kraft den 1. juni 2004. For at blive RAB-godkendt skal man sende en ansøgning. Først og fremmest skal man være optaget som aktivt medlem i SAB (Sammenslutningen af Alternative Behandlere), før man kan komme i betragtning til en RAB-godkendelse. Man skal samtidig kunne dokumentere, at man har haft over 300 timer i alt i følgende fag: fysiologi, anatomi og sygdomslære. Det er Sundhedsstyrelsen, der fører tilsyn med loven på området, og det er også dem, der udsteder RAB-godkendelser til brancheforeninger indenfor alternativ behandling – herunder til SAB.

Man er ikke nødsaget til at være RAB-registreret, hvis man arbejder som akupunktør, massør mm. Formålet med registreringsordningen er, at brugerne af alternativ behandling derved kan se, at behandleren kan sit kram, og dermed er det nemmere for brugeren at have mere tillid til stedet, da RAB-registrerede opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. Disse krav er fastsat af SAB eller i den forening, hvor den alternative behandler er registreret. I lovgivningen er der bl.a. stillet minimumkrav vedrørende den uddannelsesmæssige baggrund og foreningens regelsæt for god klinisk praksis.